torsdag den 25. august 2011

Naveen kommer til København

En af Foursquares medstiftere, Naveen, kommer til København og mødes med danske 4sq brugere i Cafe Retro, Knabrostræde 26 - 1210 Kbh K, i aften den 25. august 2011 kl. 19.00. Se nærmere og tilmeld dig gerne på Meetup!

http://www.meetup.com/foursquare/Copenhagen-DK/100875/


lørdag den 20. august 2011

Én kategori til ét venue

Efter at have set en dansk supermarkedskædes staff udstyre et supermarked med 3 venue categories og jeg har slet ikke tal på hvor mange tags med enhver mulig varegruppe man kan finde i supermarkedet, har jeg en ekstra gang tjekket med Foursquare baglandet for at finde ud af hvad der er gældende regler.

Et venue har som udgangspunkt én og kun én kategori. Enkelte steder som har problemer med at finde deres "core competency" kan have næsten lige stor vægt på fx is og grillmad, og så kan man til nød bruge to kategorier. At kalde et supermarked, uanset hvor veludstyret det er, for en Department store og dermed sidestille det med fx Magasin du Nord eller Debenhams, er ikke et sådant tilfælde.

Tags bruges til at angive specielle forhold ved venuet. For et supermarkeds skyld kan det fx være enkeltprodukter som ikke normalt ses i supermarkedskædens eller søsterbutikkernes sortiment. Det bruges fx til at lade turister se at et venue har WiFi til sine gæster ved at tilføje tagget wifi, eller at der ryges på stedet eller sådanne forhold. "Byens bedste burger", "Atmosfære" eller "Sødt personale" er en personlig mening og ikke et objektivt faktum og hører derfor hjemme som et tip på venuet, ikke som en tag, og skal slettes.

Det er meget vel kendt at det ofte kribler i fingrene for at få sat to eller alle tre mulige kategorier på et venue for at "være så præcis som muligt" med hvad man kan finde, og alle mulige tags, men når man som udefrakommende ser sådan et venue, overfyldt med category og tag spam som det kaldes, så virker det desperat eller billigt og skræmmer nærmere folk væk end at trækker dem til, så modstå fristelsen!

tirsdag den 5. juli 2011

Døgnkiosker, 7-eleven, minimarkeder: Convenience store

Der hersker en del forvirring om, hvordan man kategoriserer døgnkiosker, 7-elevener og minimarkeder på Foursquare - men de har deres egen kategori: Shop -> Convenience store.

Der er mange fantasifulde bud på kategorier for disse steder - Food and drink shop, miscellaneous shop, grocery store ses jævnligt brugt. Tilmed var en 7-eleven kategoriseret som apotek. Men bare rolig, der er én kategori som passer som fod i hose på alle disse steder, Convenience store!

mandag den 27. juni 2011

McDonald's skal have Fast food restaurant som primær kategori

Jeg er netop blevet opmærksom på at Foursquare anser den korrekte kategori for McDonald's for at være Fast food restaurant og ikke Burger joint. Begrundelsen er at McDonalds sælger en hel del andre komplementerende fast food produkter, så det ikke blot er en Burger joint men en Fast food restaurant. Samme argumentation gælder for Burger King. Foursquare tillader brugen af Burger joint, men Fast food restaurant er det mest korrente kategori.

Når McDonald's og Burger King venues bliver rettet, så sørg helst for at Primary category er Fast food restaurant.

søndag den 19. juni 2011

Venuenavne nu uden lokale tilføjelser

Indtil for nylig anbefalede Foursquares Style Guide at man navngav et venue som fx "Irma Østerport Station" eller "Subway Glostrup", men dette er blevet ændret. Nu hedder det "Irma" eller "Subway" i venue navn-feltet, ikke andet. Fremgår stedet ikke af venuets adresse kan man i stedet tilføje det lokale tilnavn i Cross street-feltet.

Hvad er en Foursquare Superuser?

En Foursquare Superuser er en Foursquare bruger som er blevet udpeget direkte af Foursquare eller anbefalet af en anden Superuser. For at blive anbefalet skal man i længere tid have hjulpet med at foreslå rettelser til venues via Foursquares supportsite for rettelser på www.getsatisfaction.com, i daglig tale kaldet GetSat, i området
European Main Thread For Merges/Edits. En superuser har som udgangspunkt adgang til at rette i et venues data, som navn, adresse og telefonnummer, for at hjælpe Foursquarebrugere med at få vist de rigtige informationer når de skal finde eller tjekke ind et sted med Foursquare.

Der findes 3 niveauer, Superuser 1, 2 og 3, hvor SU3 er dem der kan gøre mest.

SU1

En SU1 kan rette venuenavne, adresser, telefonnumre, lukke/close og genåbne venues, flytte et venues placeringsmarkør på et kort og rette et venues længde- og breddegrad. For at blive SU1 skal man, foruden at blive anbefalet af en anden SU, accepteres af Foursquares medarbejdere, som bl.a. kigger på ens check-in historie og ser på om man tjekker ind for ofte og tæt på hinanden, altså om man tjekker ind som en rigtig bruger når man rent faktisk er på et sted, eller om man er på konstant jagt efter badges og mayorships men ikke reelt opholder sig på de enkelte venues. Desuden ud fra en vurdering af om der er brug for flere superusers i ansøgerens område.

SU2

Foruden hvad en SU1 kan, kan en SU2 rette hjemmesideadresser og tilføje og rette i et venues kategorier. SU2 kan markere et venue som closed, lukket, så det ikke længere kan ses eller søges efter. For at blive SU2 skal man finde et link på Superuser administrationssiden på Foursquares hjemmeside om opgradering, og besvare en multiple choice prøve og et case som indgående tester ens kendskab til Foursquares Style GuideHouse Rules og indholdet på hjemmesiden aboutfoursquare.com. Bestås prøven skal Foursquares medarbejdere efterfølgende godkende en.

SU3

En SU3 kan, foruden hvad SU2 kan, lave og rette i aliaser, alternative navne på et venue man kan søge på, se et venues rettelseshistorie og hvilke rettelser der er lavet hvornår af hvem, og de kan låse et venue af så kun andre SU3'ere kan åbne og rette det igen. Der er to SU3 i Danmark, bl.a. denne blogs forfatter, og desuden to i Sverige som hjælper Danmark.

Grundlæggende for alle SU'er er at de bruger deres fritid og energi på at sørge for at de venues der findes på Foursquare i Danmark er korrekte og ikke indeholder hvad der kaldes category eller tag spam, altså at venueoprettere ikke bruger et venue som en ren reklamesøjle, men at der så vidt muligt er ren og korrekt information i det. Desuden er det vigtigt at man sætter sig ud over egne meninger og egen smag og holder sig til at sikre at et venue har så korrekte informationer som muligt uanset hvad man ellers måtte mene om det.

Hvad kan en SU ikke?

En SU kan ikke slette et venue, ligesom alle andre Foursquarebrugere kan en SU flagge et venue til at blive slettet, men kun Foursquares medarbejdere kan slette et venue. Hvis et venue indeholder uacceptable ord eller meninger kan man via Twitter skrive til @4sqsupport og bede dem tage sig af det og hvorfor, det tager sjældent mere end nogle timer før man får svar tilbage.